Projekter er medfinansieret af den Europæiske Union

Har du en god ide til lokale Hærvejsknudepunkter?

UdviklingVejen vil gerne i kontakt med lokale virksomheder, foreninger og borgere som ser potentialet i Vejen Kommunes beliggenhed langs Hærvejen, og som har fået en god ide til Hærvejsknudepunkter.

Hærvejen har fra bronzealderen til begyndelse af moderne tid udgjort Jyllands hovedfærdselsåre for handlende, pilgrimme og godtfolk. I dag er Hærvejens 450 sammenhængende kilometer fra nord til syd stadig rammen for en unik natur- og kulturoplevelse. 15 kommuner – inklusive Vejen – er gået sammen om at skabe en sammenhængende natur-, kultur- og turismeindsats, som skal få flere, også fra udlandet, ud på ruten. Udviklingsprojektet sker med inddragelse af de mange lokale virksomheder, mange foreninger og borgere, som findes langs ruten.

Ud over de indsatser, kommunen står for, håber vi også, at det kan inspirere lokale til at afprøve deres egne ideer og projekter, der kan være med til at give en fantastisk Hærvejsoplevelse for gæsterne. I drømmescenariet opstår der synergi mellem kommunens indsatser og borgernes egen virkelyst, så vi får de fedeste Hærvejsknudepunkter på hele ruten!

UdviklingVejen er hver eneste dag i kontakt med jer lokale virksomheder, iværksættere og turismevirksomherder - så vi ved at vi har det bedste grundlag at finde og udvikle et samarbejde jer om at udnytte og udvikle Hærvejens potentialer, og skabe det førende rejsemål for vandring- og cykelturisme i Nordeuropa. 

HAR DU EN GOD IDE?

Har du en idé til at styrke Hærvejsgæsternes oplevelse, overnatning, mad eller anden service, kan du kontakte turisme- og kommunikationskoordinator Charlotte Hammer i UdviklingVejen på 2144 3513 for en indledende sparring. 

Det er også her, du kan få indblik i, hvordan din ide kan bringes videre til gæsternes kendskab.

HJÆLP TIL AT SØGE STØTTE

UdviklingVejen kan hjælpe dig med at finde den rette pulje, skrive ansøgningen og på den måde hjælpe dig med at få skubbet din ide ud over rampen.

Charlotte Hammer​

Turisme- og kommunikationskoordinator

Tlf. 21 44 35 13

Mail: ch@udviklingvejen.dk

​BLIV RINGET OP

UDVIKLINGVEJEN

FØLG OS

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sdr. Tingvej 10

6630 Rødding

Tlf.: 7384 8500

Mail: info@udviklingvejen.dk

CVR: 30029380

Vedtægter​

Bestyrelse​

Repræsentantskab