Eksportsparring og eksportstart
Overvejer du at starte eksport eller at udvide eksporten til flere markeder?
UdviklingVejen har et tæt samarbejde med Erhvervshus Syddanmark og Eksportrådet om at tilbyde eksportrådgivning til virksomheder.
STRATEGI EKSPORT
Med Eksportsparring får du lagt den rigtige strategi og får op til 20 timers gratis rådgivning hos Eksportrådet. Eksportsparring er din genvej til et eller flere eksportmarkeder.
Først får du sparring på din eksportstrategi og hjælp til at udvikle den af Erhvervshus Syddanmarks erfarne specialister. Du bliver udfordret på dine valg af markeder, partnere og distribution.
På den måde er du sikker på, at du har de rette forudsætninger for at skabe en varig eksportsucces.
INDIVIDUEL RÅDGIVNING
Når eksportstrategien er lagt, har du mulighed for at få op til 20 timers gratis individuel markedsrådgivning hos Eksportrådet i form af 2 x 10 timer fordelt på to forskellige markeder.
FRA VIDEN TIL VÆKST
Eksportrådet kan hjælpe med at udvikle dit produkt eller din forretningsmodel via Danmarks innovationscentre – Innovation Centre Denmark – uanset om du er iværksætter eller etableret virksomhed.
UDVID DIT SALG
Eksportrådet kan hjælpe med at udvide din virksomheds salg til både nye og eksisterende markeder. Vi har rådgivere og eksperter på alle de vigtige eksportmarkeder.
Der afholdes løbende forskellige eksportarrangementer - følg med i UdviklingVejens arrangementskalender.