Har din medarbejder et sundt og trygt arbejdsmiljø?

Arbejdspres, manglende pauser, dårlig ergonomi, konflikter eller utryghed kan påvirke medarbejderens trivsel. En enkel samtale og en mini-risikovurdering kan hjælpe dig med at opdage problemer og vurdere, om der skal handles.

Et godt arbejdsmiljø handler både om de fysiske rammer og om, hvordan medarbejderen har det psykisk på arbejdspladsen.

Sådan bruger du værktøjet

Brug spørgsmålene som inspiration. Du behøver ikke stille dem alle – vælg dem, der passer til situationen.

Spørg til arbejdsmiljøet

Tag udgangspunkt i medarbejderens hverdag. Spørg eksempelvis:

• Har du det godt her?
• Er arbejdspresset passende?
• Får du de pauser, du har brug for?
• Har du de rigtige arbejdsredskaber og fysiske rammer?
• Håndterer vi uenigheder godt nok?
• Føler du dig tryg på arbejdspladsen?
• Kan du sige, hvad du mener, eller holder du dig nogle gange tilbage?

Hvis noget ikke fungerer, så bed om konkrete eksempler. Det kan handle om arbejdsmængde, ergonomi, sikkerhed, konflikter, utryghed eller krænkende handlinger.

Lav en mini-risikovurdering

Brug grøn-gul-rød som et enkelt samtaleværktøj til at få øje på, hvor der er behov for handling. Det erstatter ikke virksomhedens øvrige arbejdsmiljøarbejde eller APV.

Når I har fundet en belastning, så vurder, hvor alvorlig den er:

🟢 Grøn – det fungerer
Der er ikke behov for handling nu. Fortsæt den gode praksis.

🟡 Gul – hold øje og følg op
Noget påvirker medarbejderen eller kan udvikle sig til et problem. Aftal, hvad I holder øje med, og hvornår I følger op.

🔴 Rød – der skal handles
Problemet kræver handling. Aftal med det samme, hvad der skal gøres, hvem der har ansvaret, og hvornår det skal ske.

Ved akut fare eller alvorlige forhold skal I reagere med det samme og få relevant hjælp.

Er du i tvivl om vurderingen, så spørg: Hvor alvorligt er problemet – og hvor sandsynligt er det, at det fortsætter eller sker igen?

Fra problem til handling

Er der behov for handling, så lav en enkel plan:

• Hvad er problemet?
• Hvad gør vi ved det?
• Hvem har ansvaret?
• Hvornår skal det ske?
• Hvornår følger vi op?

Det kan eksempelvis være en ændret arbejdsgang, mindre belastning, bedre udstyr, håndtering af en konflikt eller inddragelse af andre relevante personer.

Ved opfølgningen spørger I: Er belastningen blevet mindre? Har det, vi gjorde, virket? Eller skal vi gøre noget andet?

Hvornår skal du søge hjælp?

Nogle problemer skal du ikke stå alene med. Søg relevant hjælp ved fx alvorlige sikkerhedsproblemer, mobning, seksuel chikane, andre krænkende handlinger, trusler, vold eller alvorlig belastning hos en medarbejder.

Kort fortalt

Spørg → find belastningen → vurder risikoen → handl → følg op.

En enkel samtale kan hjælpe jer med at opdage problemer tidligt og skabe et sundere og tryggere arbejdsmiljø.