UDVIKLINGVEJEN

Er der balance i din medarbejders arbejdsliv?

UDVIKLINGVEJEN

Er der balance i din medarbejders arbejdsliv?

For mange opgaver, uklare prioriteringer eller manglende ressourcer kan presse en medarbejder. En kort samtale kan hjælpe jer med at finde ud af, hvor balancen er skæv – og hvad I konkret kan ændre.

Balance handler ikke nødvendigvis om at have mindre at lave. Det handler også om, at krav, ressourcer og forventninger hænger sammen, så medarbejderen har gode muligheder for at løse sine opgaver på en god måde.

 

Sådan bruger du værktøjet

Brug spørgsmålene som inspiration. Du behøver ikke stille dem alle – vælg dem, der passer til situationen.

 

Start med samtalen

Hvis du oplever, at en medarbejder virker presset, så sæt tid af til en samtale og fortæl, hvad du har lagt mærke til

Spørg eksempelvis:

  • Hvordan går det lige nu?
  • Hvordan oplever du din arbejdssituation?
  • Er mængden af opgaver passende?
  • Er der opgaver, deadlines eller forventninger der belaster dig særligt?
  • Hvornår oplever du, at arbejdet fungerer godt, og giver dig energi?
  • Hvad har du brug for, for at få en bedre balance?

Formålet er først at forstå situationen – og derefter finde ud af, hvad I kan gøre ved den.

 

Lav et krav- og ressourcekort

Del et stykke papir i to kolonner:

Krav
Hvilke opgaver, deadlines, forventninger eller andre forhold kræver meget lige nu?

Ressourcer
Hvad hjælper medarbejderen med at håndtere kravene? Det kan fx være tid, kompetencer, kolleger, fleksibilitet eller støtte fra dig som leder.

Se derefter på de to kolonner sammen:

Hvor er den største ubalance – og hvad kan I ændre?

 

Prioritér opgaverne

Hvis der er for mange opgaver, så hjælp medarbejderen med at prioritere.

Fordel opgaverne i fire grupper:

  • Skal løses nu
  • Kan vente
  • Kan deles med andre
  • Kan stoppes

Som leder er det vigtigt, at du gør prioriteringen tydelig. Medarbejderen skal ikke stå alene med at afgøre, hvilke opgaver der må vente eller helt kan undværes.

 

Hvis der er brug for en midlertidig tilpasning

Nogle gange er der i en periode behov for andre rammer. Det kan fx være ændringer i opgaver, arbejdstid, fleksibilitet eller støtte.

Aftal i så fald:

  • Hvad ændrer vi?
  • Hvornår træder ændringen i kraft?
  • Hvor længe gælder aftalen?
  • Hvornår følger vi to op og vurderer, om det virker?

 

Aftal næste skridt

Vælg én eller to konkrete ændringer, som kan skabe bedre balance.

Aftal også hvem der gør hvad, og hvornår I følger op.

Ved opfølgningen spørger du:

  • Er balancen blevet bedre?
  • Hvad har virket?
  • Hvad skal justeres?

 

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis medarbejderen er alvorligt eller længerevarende belastet, eller hvis de aftalte ændringer ikke hjælper, så overvej, om der er behov for at inddrage støtte eller rådgivning.

 

Kort fortalt

Spørg → find ubalancen → prioritér → justér → følg op.

Bliv ringet op af UdviklingVejen

Se flere indlæg

Sådan finder – og tiltrækker – du medarbejdere

Kæmper din virksomhed med at finde de rigtige medarbejdere? Rekruttering handler om mere end det traditionelle jobopslag. Faglærte, funktionærer, unge og andre medarbejderprofiler søger job på forskellige måder. Få konkrete råd til, hvordan du tilpasser din rekruttering og kommunikation til dem, du gerne vil have fat i.

Læs mere
+45 7384 8500
info@udviklingvejen.dk
Facebook
Linkedin