Unge søger ofte væk: Bliver overraskede over lokale job
Mange unge søger mod nabokommunerne, når de skal finde job efter gymnasiet eller handelsskolen, selv om der findes spændende karrieremuligheder lokalt i Vejen Kommune. For at synliggøre mulighederne arrangerer Campus Vejen og UdviklingVejen en sabbatårsmesse, hvor 37 lokale virksomheder møder unge ansigt til ansigt og præsenterer jobmuligheder inden for blandt andet produktion, service, lager, detailhandel og entreprenørbranchen.
Ifølge chefkonsulent Annette Heard fra UdviklingVejen skyldes udfordringen ofte manglende kendskab til de lokale virksomheder og deres arbejdsområder. Erfaringerne fra sidste års messe viste, at flere unge fandt job, mens andre fik kontakt til virksomheder, som senere førte til elev- og lærepladser. Arrangementet skal derfor både hjælpe unge med at finde relevante muligheder og samtidig understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Du kan læse den fulde artikel på JV.dk:
https://jv.dk/vejen/unge-soeger-ofte-vaek-bliver-overraskede-over-lokale-job
Læs mere hos UdviklingVejen om arrangementer og karriere- og jobmuligheder for unge.





